Mentalhygiejne

‘- overfladisk kassetænkning og overtroiske affaldsstoffer?

Det er godt – det er dårligt! Det kan jeg lide – det kan jeg ikke lide! Meningsmaskinen kører 24 timer i døgnet, men hvad skal vi egentlig bruge den til?

Hvad skal vi dog gøre med dem?
Vi udfordres dagligt af andre mennesker. Deres meninger, følelser og adfærd og der ”uddeles” rigtig mange synspunkter hver eneste dag. Når vi går ud af vores hoveddør, eller inviterer gæster på besøg, ”udsætter” vi os selv for andres meningers mod og diverse pudsige indfald. Det store spørgsmål står stadig; hvad skal vi dog gøre med dem?

Hvad foregår der i virkeligheden?
Lige pt. er det meget moderne at sortere i omgangskredsen, tiltrække ligeværdige, ligesindede og bygge foreninger med meget enige individer. Vi forskanser os bag ”den rigtige mening” om tingene og lukker meget gerne vores modstandere ud i kulden, og smider nøglen langt væk.

Men er det nu også den helt rigtige mening bag mentalhygiejne som koncept? Nej, det er det bestemt ikke, og som med så meget andet, er det taget ud af en sammenhæng. Der er rigtig mange, og ikke mindst stærke krafter der prøver på, at forhindres os i at se, hvad der i virkeligheden foregår.

”Men det skal være slut nu! Alle fortjener at vide, hvad denne tendens i virkeligheden skyldes og hvordan den destruerer både virksomheder, familier og venskaber.”

Et værktøj for eliten!
Mentalhygiejne startede som et elitært værktøj. Et værktøj som en smal gruppe af mennesker, ikke kun med fordel, men som et nødvendigt redskab ”høstede frugter” med. Det kunne være elite idrætsudøvere, som fra omverdenen skulle høre på meninger og ”rådgivning” om deres livsstil, og som måtte lukke dette ude i en årrække for at nå deres mål. Er du fodboldspiller, og har en professionel karriere er denne stategi rigtig god, men der følger en række andre rådgivninger med også. Det kan bl.a. være:

1. Hvem skal stadig være en del af din omgangskreds?
2. Hvordan vil du sætte dem ind i din situation?
3. Hvordan vil du pleje dit netværk, når du nu har valgt at træne meget?
4. Hvilke retningslinier Vil du følge?
5. Er du afklaret med hvad det kommer til at koste dig?

Der er både en push- og en pullstrategi
Mentalhygiejnen er altså bygget op om en langsigtet planlægning, indeholder en følelsesmæssig afklaring og sikrer, at den der benytter værktøjet har et stærkt netværk omkring sig. Det er ikke kun her&nu baseret, det er ikke med henblik på hvad ”man” ikke vil – men helt omvendt på hvad ”man” gerne vil. Der er både en push- og en pullstrategi  bagved (Push betyder i denne sammenhæng at presse og pull at trække til sig. Det betyder simpelthen at man arbejder med både et ”presse sig selv” og et ”hvordan tiltrækker jeg mig” mind-set samtidig).

Der er ikke plads til forstyrrelser, hvis du er speciel soldat og er havet bag fjendens linier, i et lille 5 mandsteam. Hvad andre end de 5, der er tilstede lige her og nu tænker, er irrelevant, forstyrrende og det må ikke fylde lige nu. Det er man nød til at træne sig selv til at kunne. Der må bestemt være en grund til, at kun meget få mennesker kommer igennem nåleøjet hos jægerkorpset. De skal være villige til at betale en helt bestemt pris, og mentalhygiejne her er ikke engang et muligt fravalg.

Vi bygger smalle verdener
I flæng bruges mentalhygiejne til at skrabe alt modstand ud af livet. Vi gemmer os i rigtige og forkerte meninger uden at et forhold til, hvorfor de er rigtige eller forkerte. Vi fejrer fortovet for alt gris, om det er en forkert accent, et forkert politisk parti eller bare en anden mening end den, jeg har besluttet mig for er den rigtige – men væk skal det.

Vi bygger smalle verdener, for der tror vi på vi har kontrol, og den der uforvaret siger os i mod, eller holder nok af os til at reagere på hvad vi gør, sparkes ud af systemet med beskeden om, at de er de forkerte og vi selv er de rigtige.

Mentalkirurgi
Mentalhygiejnes skalpel bruges flittigt, men den bagved læggende ”hvad koster det” strategi er kastet for svinene, og der skal den bare blive liggende. Vi vil de kendte, de unge, de sunde, de bedste eller hvad det nu er vi tror bringer os frem, og i vores overtro tror vi på, at nu bliver vi smittet med deres succes, og undgår fiaskoens skamfulde mørke.

Come-on, op på hesten
Men ”rige” mennesker tjener også penge på de ”fattige”, ”kloge” mennesker må også forholde sig til de ”dumme” og de lykkelige kan måske endda lære af de ulykkelige. Verden bliver ikke et bedre sted af, at vi lukker den ude. Er der mennesker som direkte forhindrer dig i at nå frem – så ok. Jeg er faktisk fortaler for sortering, men come-on, op på hesten – det handler sgu da ikke om dine følelser alene. Hvad vil du egentlig, hvor er du på vej hen, hvad er dit bidrag og hvad er du villige til at give for det? Så kan vi tale mentalhygiejne bagefter.