Det kan toplederen lære af Brexit

Lyt som Podcast

Hvad har det at være en succesfuld virksomhed og briternes EU-exit med hinanden at gøre?

Hvad kan den dynamiske topleder lære af det britiske valg? Og hvorfor er det et skræmmende faktum, at stort set alle blev overraskede over briternes exit, selv de interne EU-modstandere i England?

– Læsetid: 7 minutter –

Briterne har forladt EU

Om man synes det er en god idé eller ej – og hele spillet op til, under, kortsigtet efterfølgende og 100% sikkert også på den lange bane, er noget den sande topleder SKAL LÆRE AF! EU handlede oprindeligt om samhandel – og om at samle og forene Europa. Vi havde set konsekvenserne via dekaders konflikter og havde mærket kulminationen på egen krop, igennem 2. verdenskrig. Der var konsensus i Europa, og det var meningsfyldt for alle (de fleste) at stå tættere sammen.

Har du travlt? Klik her og få fremtidige indlæg på mail

Men ledelsen i EU har skiftet mange gange siden det!

Mennesket er en frihedssøgende skabning, og det har EU’s ledelse totalt overset, undervurderet og forholdt sig arrogant til. Det samme sker hver dag i virksomheder, store som små. Missioner som: ”At udfordre status quo”, ”At tale ordentligt” og ”At folk vil give os fede oplevelser” taler langt mere intenst til menneskets frihedssøgende side (Jeg uddyber dette i afsnittet: Den udløsende faktor). Vi vil have frihed, og får vi den ikke, så vil vi springe fra, melde os ud og gøre modstand. EU’s oprindelige kerne-værdi med enhed, konsensus og samhandel, er via flere ledelsesskift i unionen forstummet og blevet erstattet af ”fokus på produktet”: Lovgivning. Styring. Fælles valuta. Indblanding og manglende evne til at lytte.

Skræmmende uset af EU

Briterne har reageret på lige præcis det, og det samme gør medarbejderne i en organisation, i samme situation. Det er dog så meget nemmere at se, at briterne har meldt sig ud, end når medarbejderen blot lukker af for ledelsen, og holder op med at lytte. Det er skræmmende umodent uset af EU’s ledelse, og ligeså umodent hvordan der efterfølgende reageres: Man kritiserer briterne og fraviger at tage ansvar for, at EU-ledelsen ikke har formået at få egen agenda på dagsordenen. EU ønskede at briterne skulle blive, og nu er de dumme, ignorante, gamle og bitre. EU’s ledelse udviser klassisk toplederstil.

Den klassiske toplederstil

Frihed og magt er for den klassiske toplederstil to meget svære temaer at forene, og EU har i den grad givet os et tekstbogs-eksempel på kuldsejlet ledelse. Det politiske lag er blevet selvsmagende, føler sig helt særlige, og har glemt at deres positioner er skabt for folket, og ikke for egen vindings skyld. Dette er en ekstrem vigtig læring for toplederen: Hvis du vil have succes, så er din evne til at gøre andre succesfulde, nøglen til dit eget gennembrud. Dit job er skabt for ”folket”; kunderne, og dit sande job er ikke magten, men at du magter at få de ansatte til at gennemføre det, du har fået ansvaret for: Resultaterne.

Igennem årene har jeg set mange ”gode” eksempler på virkelig ineffektiv ledelse, men briterne og EU har i samarbejde effektivt vist os alle sammen, hvad lederskab i bund og grund handler om: At motivere så mange mennesker som muligt, til at være en del af den mission, som vi tror på er den rigtige. Briterne har ikke fejlet. EU’s ledelse har fejlet.

Europa, set som helhed, hvor UK stadig er geografisk placeret, og derfor stadig en del af, dog uden at være en del af unionen, viser os et tydeligt billede af, hvordan det får konsekvenser for en samlet organisation, når en vigtig spiller melder sig ud: Frygt breder sig. Her i Danmark er der et øjebliksbillede, der taler for at EU-opbakningen er øget; vi er stivnet. Politikerne angriber, som også er en frygtreaktion og briterne er flygtet. (Frygtreaktioner: Flugt, angreb og at stivne)

En topledelse er sat i verden for at manifestere resultater, ikke for at komme med forklaringer.

Den udløsende faktor

For at være en succesfuld virksomhed, skal de mennesker, der arbejder i den, være eksperter i at ”tale” til kundernes meningsfuldhed. En IT-gigant, der taler om at udfordre status quo, fremfor at tale om maskiner og dimser. Et teleselskab der står for, at mennesker skal tale ordentligt til hinanden, frem for om GB data og taletidspriser. En online skobutik der er besat af perfekte kundeoplevelser frem for salg af modesko. Om fokus ligger på værdien eller produktet, er et afgørende element, når enten succes eller fiasko udløses. Succes udløses via fokus på værdien.

Når vi bliver presset eller i tvivl, er det menneskeligt at vende sig mod noget konkret: Produktet. Her finder vi manualerne, excel-arkene og youtube videoerne om tekniske specifikationer – jeg behøver slet ikke forholde mig til mennesker, og derfor er virksomheden, der har fokus på produktet, dømt til at fejle. Evnen til at samle mennesker og stimulere deres købelyst, starter med værdierne som nævnt i afsnittet herover.

Derfor er det afgørende for en topledelse at kunne skabe anti-pres og tryghed. Den klassiske toplederstil inkluderer ofte at skabe frygt, men som i verdenen er i dag, modarbejder dette ethvert ønske om resultater. Se blot hvordan frygt fik briterne til at forlade EU.

Fiasko vinder

Det kræver umådelig styrke at holde fokus på ovenstående. Det kender vi alle sammen udemærket til, på vores helt egen måde.

Privat: Vækkeuret ringer. Men der er ingen snooze knap her. Jeg springer ud af sengen og bevæger mig ubesværet hen til løbeskoene. De 12 km føles som en leg, og jeg kan nærmest mærke kiloene rasle af. Min frokost består af et askese måltid og high-end kildevæld. ”Man kan hvad man vil” og ”kun en svækling kan ikke styre sine egne beslutninger”. Zap; kl. slår 22:00 og jeg kaster mig frådende over kokos-toppene på nederste hylde, helt inde bagerst i køleskabet. Planen var fin. Intentionen var fin. Fiasko vandt og konsekvensen er, at jeg lige har meldt mig ud og må starte forfra.

I en virksomhed: Hvor tit melder medarbejderne sig ud? Ud af målsætningen? Ud af kommunikationen? Når mennesker er ude er påvirkning af dem, og via dem meget, meget sværere. En ledelse uden opbakning fra medarbejderne, fordi de har meldt sig ud, er dømt til at fejle.

Klassisk mod er en dødsejler

I en virksomhed er fokus svært, fordi magt er en aktiv og afgørende faktor. Og med den viden er vi allerede tættere på det, som toplederen kan lære af briternes farvel til EU. Rammen: En virksomhed har fundet ind til kerne-værdien, helt ind til det, som kunderne tænder på hos virksomheden. Men så skifter toplederen, eller måske hele management teamet, og så skal der vises handlekraft og demonstreres magt. Kerneforretningen har stået fuldstændig soleklar – men at gøre noget nyt, viser i den klassiske tankegang ledelsesmæssigt mod. ”Man” skal, eller ønsker, at sætte sit præg på ”tingene”, og det bliver gjort via de lavthængende frugter; at pille ved det etablerede – uden reel forforståelse.

5 vigtige spørgsmål til toplederen

1. Har virksomheden fokus på værdien I kan skabe, eller er I druknet i produktet?
   1. EU er blevet en gigantisk administrator uden visioner og energi. Mennesker køber ikke produkter; de køber håb, følelser og image. For en overvægt af briterne er det ikke godt image at være en del af EU – hvordan har medarbejderne det i jeres organisation – er det godt image at være en del af jeres ”union”?
2. Inspirerer eller inspicerer I?
   • Det er inspirerende at være en del af en dynamisk helhed. Det er dræbende at blive inspiceret og administreret.
   • Det er inspirerende at føle enhed. Det er dræbende at føle sig lukket inde og gjort ens.
   • Evner I som virksomhed at lade mennesket beholde sin autonomitet og derved lade mennesker yde deres bedste, via en følelse af frihed?
3. Lytter eller transmitterer I?
   1. En virksomhed er afhængig af fri og god kommunikation. En samtale, hvor kun den ene part taler og bliver hørt, er dræbende for initiativ.
   2. Lytter I som ledelse til organisationen? Føler mennesket sig hørt?
   3. Hvis ikke melder de sig højst sandsynligt ud.
4. Er I tro ved jeres kerne-værdier?
   1. Giver I mennesker et større perspektiv, eller fortæller I mennesker direkte eller indirekte, at økonomi er vigtigere end dem?
5. Føler de ansatte, at de er ”mere”, fordi de er en del af sammenhængen?
   1. EU har medvirket til en bevægelse af nationalisme i Europa.
   2. Mennesker klumper sig sammen og ser et ”os og dem”.
   3. Det virker ikke i EU, og det virker heller ikke i en virksomhed.
   4. Føler de ansatte en sammenhæng med omverdenen, sælger de ganske enkelt mere til den.

Konklusion

Ingen af os ved hvad der sker nu – men én ting er helt sikkert: Topledelses reaktion bliver udslagsgivende for, hvad der kommer til at ske.

Book et foredrag med Christian Campbell – klik her.