Det kan godt være, at det er populært. Det kan også godt være, det er let at forstå, og nemt overskueligt. Det giver måske ligefrem en god følelse. Det laver dog ikke om på, at den ”moderne psykolog” er kørt helt af sporet!
Og hvorfor er den så det?
Vi kører alle spin
I dag er det, firkantet sagt, den der er bedst til at ligge ansigtet i de ”rigtige folder”, der fremstår troværdig. Den der dyrker det perfekte er rollemodellen, og det nuancerede tankesæt er blevet taberagtigt. Den der er autentisk og fejlbarlig udstilles som forkert og uambitiøs. Vi vender disse “værdier” mod os selv, og det udvikler en ubehagelig og lukket selvoptagethed, hvor det ofte bliver andre, der må betale prisen for vores egen utilstrækkelighed: Det sker ved, at vi gør andre forkerte og os selv rigtige. Vi kommer til at køre spin, og prioritere vores image højere, end at være et ordentligt menneske. Vi ender med at tro, at resultater kræver kynisme overfor andre.
Vi gør det selv, helt åbenlyst
”Man” må gerne udsætte andre for fordomme og uhyrligheder, hvis de er på det forkerte hold. Vi beskylder andre for at gøre det, som vi selv gør – helt åbenlyst. Vi kritiserer andres retorik uden syn for, at vi deler retorik med dem vi kritiserer. Vi lukker af for muligheden for, at vi måske i virkeligheden er dem, der har det reelle “problem”, og ikke de andre.
Produktificering skaber over simplificering
Hvordan er det så, at vi ender et sted med os selv, hvor vi overordnet ikke forholder os kritisk til os selv? Hvorfor er det ”at udfordre normen” blevet ligmed at være negativ? Fordi det ikke føles godt, at blive konfronteret med egne mangler! Derfor er den moderne psykologi blevet en underholdningsindustri, der udelukkende sælger os positiv energi og individets potentiale. Accepten af egne grænser, vores afhængigheden af andre og behovet for indsigt i ydre omstændigheders indvirkning på os, fornægtes i intens dogmatisk psykologisk tænkning. Psykologi skal pakkes til masserne og konceptualiseres. Den skal produktificeres, og bedst af alt prædikes af super-guruer, der åbenlyst forsøger at skjule deres egen fejl for offentligheden.
Det er blevet normen
Selvfølgelig er det ikke alle, der beskæftiger sig med psykologi, der er sådan – men det er blevet succes-indpakningen, det er blevet normen! Vi skal i langt højere grad opnå resultater, uden tanke for prisen de koster. Mennesket er reduceret til et maskinel af målbare komponenter, der kan kodes og modelleres efter guruernes anvisninger. At tænke selv, at være søgende, at være provokations-parat på egne mønstre og åben for muligheden for, at egne tro-systemer altid vil være ufuldstændige, er helt og aldeles udelukket (Vi arbejder gerne med begrænsende overbevisninger, hvis de forhindrer os i at opnå “målet”).
Bliver fornærmerede i stedet for nysgerrige
Vi tror på ”du har alle svarene i dig selv” klichéet og bilder os selv ind, at et menneske kan udvikle sig positivt uden eksterne input, blot ved et stærkt selvbillede. Vi dyrker det populære, baseret på grafer og dokumentation, velvidende at statistik kan drejes i en hvilken som helst retning, det skulle være. Vi bliver fornærmede, når ny viden trækker guldtæppet væk under vores verdensbillede, som hver gang vi bygger et nyt, fortæller os selv er den evigtgyldige sandhed. Vi vil fornægte dette postulat, baseret på egne her-og-nu-følelser, fremfor at se på os selv tydeligt, og måle os selv på vores reelle adfærd – sådan helt objektivt.
Fold ud viften kommer ikke
Så hvor er så min fakta boks og min 5 trin til måle din egen provokations-parathed-formular? De kommer ikke! For de er et af de uendelige tricks, der bruges til at sælge dig noget du IKKE har brug for! Til at få dig til at tro, at fordi du har læst noget, så har du reelt forandret noget. Det har hverken du eller jeg, når vi har modtaget input. Reel psykologi handler ikke om analysen; vi fejlfortolker alt for meget til at tage vores analyser alt for alvorligt. Psykologi handler om bevægelse og ekspansion. Hvad der skal til, for at konfrontere os selv med vores vildfarelser, som er dem, der i virkeligheden lærer os noget som helst. Og som vil være essensen af resten af vores liv; vildfarelse efter vildfarelse, som vil sikre et liv med progression.
Konklusion
Udvikling kommer ikke af feel-good. Udvikling kommer fra fejl, smerte, misforståelser osv. Det betyder jo så ikke, at de er det eneste her i livet, men det betyder helt klart, at lykke og velbehag heller ikke er det.
Sukker smager godt, men det er IKKE godt for hverken dig eller mig. Sådan er det også med psykologi. Hvis den smager af sukker, er den ikke god for dig…. Heller ikke light produktet!
EN 
DA