Jeg har hørt bunker af mennesker postulere, at de eller deres system er svaret/formularen til vækst, succes og gennembrud. Men kun én eneste ting, har vist sig at virke hver eneste gang i praksis; og det er hverken formularen eller systemet.
Kunne du tænke dig at vide, hvad det er der virker på tværs af systemer og formularer? Så kommer der mere her!
En lille anekdote
Jeg husker tydeligt tiden da jeg tog min terapeutuddannelse; der var meget navlepilleri, selvregulering og forståelse for menneskers omstændigheder (Læs undskyldninger for/forklaringer på hvorfor det ene og hvorfor det andet). Jeg husker omvendt også tydeligt min første tid i det pulserende erhvervsliv; tom snak, løben rundt om sig selv og manglende eftertanke. Begge verdener har en fuldstændig lignende tendens; at påberåbe sig sandheden. "Man" lukker af for andre aspekter i livet, end dem "man" allerede er optaget af, og derved tryg ved. Ofte drukner vi os selv i ordsprog som: "Forandringsparat, det er lige mig. Åben for nye idéer, det er mit mellemnavn. Resultat-orienteret, det spiser jeg til morgenmad". Udfordringen er, at når først vi har italesat disse, så er det super svært at indrømme - hvis mission forandringsvillig ikke lige er lykkedes helt.
Resultater handler hverken om målet eller processen
Ligeså snart vi forenkler virkeligheden og påstår, at det enten handler om processen eller om målet alene, er vi fortabte i forhold til at skabe vækst. Vækst og succes er ikke ensidige og enkle formularer, som hvis vi først har fundet dem, så lever vi på den evige-lyserøde-succes-himmel. Vækst er i bund og grund en samtale - ikke en formular.
Er "det" for blødt, er DU blevet for hård
Værdien i samtale er simplificeret til ting:
- Samtale rykker ved vores tankesæt og derved vores muligheder.
- Samtale holder os fast, og forstærker derved vores fokus.
Vækst er kun mulig, hvis vores tankesæt er trænet i at se muligheder. Vækst er kun muligt, hvis vi har et stærkt og centreret fokus. Så kan du sådan set benytte dig af hvilken som helst metode eller system. Så længe de understøtter samtaler og dialoger der træner dig i at se muligheder og øger din evne til at holde fokus.
Balance - en varm kartoffel
Vækst opstår i praksis, når balancen imellem målet og processen "indtræder". Vækst opstår i praksis, når balancen imellem eftertanke og håndtering "indtræder". Vækst opstår i praksis, når balancen imellem dem og dig "indtræder". Hvad er formularen på det? At holde samtalen åben!
Det lærte jeg selv af, at kombinere den terapeutiske eftertanke og den forretningsorienterede håndtering.
Det kan du gøre i dag
Find mennesker og samarbejdspartnere, der er klogere end dig selv på muligheder og fokus, så de kan udvide din kapacitet herpå. Find mennesker og samarbejdspartnere, der er stærkere end dig selv, på de to områder. Find mennesker og samarbejdspartnere, der er bedre til at samtale end dig, så de kan øge din evne til at kommunikere. Find mennesker og samarbejdspartnere, der løfter dig ved at presse dig til at yde. Find ikke sparringspartnere, der giver dig en god følelse, fordi du allerede er dem overlegen.