Det er en "funny thing", hvordan det at sige tingene, som de er, kan provokere os helt vildt. Men det er egentlig ikke så mærkeligt:
1. Lad mig give et eksempel ud af business-boksen
2. Tre vigtige psykologiske emner at overveje
3. Og så kommer vi til den ubestridelige forretningsværdi af alt dette
1. Et eksempel ud af business-boksen
Du har det godt
Livet er godt. Din ægtefælle og du sidder i bilen, børnene er hos dine forældre, og den destination, I er på vej til, indeholder tre dage, der handler om afslapning, genforening og hvad ved jeg. Bare jer to. Måske har de sidste par år ikke været de nemmeste. Måske har du ikke været den bedste udgave af dig selv, men det samme gælder for din ægtefælle. Ingen af jer har givet forholdet den opmærksomhed, det fortjener. Men det er ved at ændre sig nu. Fortid er fortid, og nu vil I gøre noget ved det. Der er ingen grund til at bære nag - ingen grund til at dvæle ved fortiden: Vi kan alligevel ikke ændre på det, vi har gjort i fortiden. I sidste ende handler det om den kærlighed, I begge følte den dag, I blev gift. Eller den dag, jeres vidunderlige børn blev født. Det ved du - du har et solidt fundament at bygge videre på.
Lad mig spole lidt frem
Du kan se visheden i din snart forhenværende ægtefælles øjne: Nu er der ingen vej tilbage - skilsmisse. Ingen diskussion. Intet kompromis. Ingen samtale. Ikke noget som helst. Der er truffet en beslutning, og du har ikke noget at skulle have sagt. Alle "men'erne" rejser sig inden i dig - behovet for at forstå og forklare skriger inde i dit hoved. Sorg, vrede og panik passerer revy - men intet af det vil gøre nogen forskel.
2. Tre vigtige psykologiske emner at overveje
Denne artikel handler IKKE om at redde ægteskaber, så lad os lade samtalen om, hvem der har skylden, ligge. Lad os ikke gå ind i, hvem der har ret, og hvem der tager fejl. Nogle gange er det fair, og andre gange er det ikke. Nogle gange er folk skøre, og andre gange er de ikke. Men psykologien i dette eksempel indeholder uvurderlig forretningsværdi. Det har mange lag, men jeg holder mig til 3 af dem:
- Egeninteresse frem for empati
- Ikke at forstå din rolle
- At leve af forklaringer, ikke af handlinger
1. Egeninteresse frem for empati
Forenklet sagt er ethvert møde et forhold, og i erhvervslivet er dette en ekstremt vigtig og undervurderet faktor. Relationer bygger BÅDE på en klar "give and take-mulighed for en værdifuld transaktion" og en "meningsfuld personlig kemi mellem mennesker". Den meningsfulde kemi bliver ofte 100% ignoreret, og mange forretninger er udelukkende drevet af en "hvordan kan jeg få noget ud af dig"-tankegang og -adfærd. Fordi denne tilstand er blevet business as usual på mange markeder, er det ofte meget, meget svært at komme forbi vores psykologiske vagter og få feedbacken til at synke ind. Nogle gange kan en ændring af konteksten "inspirere" os og lade virkeligheden komme til orde. I et forhold mellem ægtefæller er det klart for de fleste af os, hvordan en alt for selvoptaget personlighed vil ødelægge kvaliteten mellem de mennesker, der deltager i forholdet. Forretningslivet er ikke anderledes. Det er aldrig nok, at du har et "godt tilbud", og jeg har pengene til at betale for det. Værdifulde transaktioner kan sammenlignes med "at være forelsket" - det er en rus, men det vil aldrig være nok i det lange løb. Vi har også brug for empati, så "ægte kærlighed" kan udvikle sig. I erhvervslivet betyder det, at vi skal pakke vores tjenester og produkter ind i noget mere end "en god mulighed". I erhvervslivet skal vi, ligesom i et personligt forhold, nære og skabe en god kemi, der bygger på en dybere forståelse af menneskene omkring os. Internt og eksternt. Kun empati gør dette muligt - og empati er ofte en udfordret værdi i erhvervslivet.
Jeg er fuldt ud klar over de buzz-words og formodninger i erhvervslivet, der modsiger denne påstand, og jeg behandler dem bevidst ikke i denne artikel.
2. Du forstår ikke din rolle
Folk i almindelighed forlader forhold, når vi hader den version af os selv, vi er blevet i sammenhæng med vores modpart. Så hvis vi indtil videre ser bort fra de mennesker, der forlader et forhold, fordi de selv er umodne, uansvarlige og kiksede, så er sammenligningen med erhvervslivet uvurderlig: Hvis vores rolle i virksomheden udelukkende er motiveret af egeninteresse, vil vi misforstå og forfejle vores formål. Vi har måske succes med at rapportere interne KPI'er og spille det politiske spil, men når det kommer til ledelse og vækst, vil vores værdi (hvis den måles) vise sig at være negativ - ligesom røde tal gør det i finansverdenen. Ethvert forhold, vi indgår i med tanke på at få VORES pay-off opfyldt uden at "betale" for det, vil blive forældet. Vi vil blive forældet.
Jeg har set "dette" en million gange; enkeltpersoner, der bruger hundredtusindvis af euro på at gavne deres egne interesser uden virkelig at betale virksomheden tilbage ved at levere solid forretningsværdi. Vi går simpelthen helt glip af at forstå vores egen rolle i det samlede billede og bliver parasitter for både virksomheden og de mennesker, der arbejder der. Og nogle af os er bare ligeglade med det og accepterer det som en forretningsmæssig omstændighed, man må leve med.
Jeg har selv oplevet det og hørt lignende historier fra andre, der fortæller om udmeldinger som f.eks: "Ja, vi vil gerne udvide vores vækst med 20% i år, men lige nu har vi for travlt til at reagere på det". Så de fleste mennesker i erhvervslivet er målorienterede, hvis man spørger dem, og det interessante spørgsmål at besvare er: Hvad er deres egentlige mål - sig selv, virksomheden eller begge dele? Det fører til min næste pointe.
3. At leve af forklaringer, ikke af handlinger
For at vende tilbage til bruddet nævnt herover: "Alle "men'erne" stiger op i dig - behovet for at forstå og forklare skriger inde i dit hoved. Sorg, vrede og panik passerer revy på et øjeblik - men intet af det gør nogen forskel." Simpelthen fordi ingen giver en skid for "hvorfor". Det eneste, vi nogensinde vil høste, er konsekvenserne af det, vi gør, vi kan ikke give andre skylden (det kan vi virkelig ikke), og det, vi GØR, er udelukkende det, vi kan ændre. Både i erhvervslivet og i et parforhold er det en dobbelt fiasko, hvis du kan forklare "hvorfor", ikke reagerede og derefter begynder at forklare "hvorfor" i bagklogskabens lys. I erhvervslivet vil "virksomheden" ikke forlade dig, den vil "bede" dig om at forlade den.
Lad os dræbe den klichéfilosofi, der forurener "det eneste, du kan ændre, er dit koncept". Jeg har personligt også (ligesom dig) gjort de dummeste ting i både forretningen og livet. Men det er ikke altid fordi Jeg er dum. Nogle gange er jeg det (og det er du også), uden tvivl, men andre gange er min fejl de mennesker, jeg tager imod invitationer fra. De omstændigheder, jeg accepterer. De løgne, andre fortæller, som jeg køber ind på. At forklare giver ikke nogen forretningsmæssig eller menneskelig værdi: Det gør det at forstå det, lære af det og ændre adfærd ud fra det.
De eneste, der føler sig stimuleret af forklaringer, er dem, der går ind for at møde uforberedte, dovne og selvoptagede op.
3. Vi nærmer os den ubestridelige forretningsværdi af alt dette
For at vende tilbage til begyndelsen af denne artikel: Hvorfor er det ikke sådan, at det mærkelige i at sige tingene, som de er, kan provokere os helt vildt?
Fordi vi ønsker
1. Let at forstå og følge strukturen
2. Noget enkelt at tro på
3. Værktøjer, der fortæller os, at vi ikke behøver at ændre os for at få tingene til at ændre sig for os
Men på den anden side har vi brug for
1. For virkelig at forstå både vores succes- og fiaskofaktorer inden for
2. Forstå kompleks menneskelig psykologi og omsæt den til simpel forretningsværdi
3. At smøge ærmerne op og arbejde dobbelt så hårdt på os selv, som vi gør i vores job
At sige tingene, som de er, stimulerer ofte det, vi behov og ikke hvad vi ønsker. Det er som at bede en sukkerafhængig om at drikke almindeligt vand: Bare at gøre det og holde kæft. I erhvervslivet - især i succesfulde virksomheder - er vi ekstremt afhængige af, at folk i endeløse bunker kæmper for at levere det, vi vil have, for at få os til at betale nogle fakturaer. Jo mere magtfulde vi bliver som ledere, jo mindre ærlig feedback får vi, og det har vi også brug for.
I erhvervslivet har vi brug for alle slags mennesker, og vi kan rumme en bred vifte af mennesker. Men den ubestridelige værdi af denne artikel er at finde de personer, der mestrer det, som denne artikel peger på, og få dem til at gøre det, de er bedst til, uden at stå i vejen for dem.
Vigtige erfaringer
1. Empati er en nøglefaktor i en succesfuld forretning.
2. At forstå sin rolle og udfylde den er en kunst
3. Forretningsfolk skal måle sig selv og andre på deres handlinger og ikke på deres forklaringer.
Hvad skal jeg gøre nu?
Jeg vil ydmygt invitere dig til en samtale om tingene, som de virkelig er i din virksomhed, og se, om vi kan give hinanden betydelig forretningsværdi.
Ring til mig på +45 25 69 77 72 eller mail cc@gennembrud.nu
Ansvarsfraskrivelse
Jeg vil aldrig påstå, at jeg er den eneste, der har et perspektiv på, hvordan tingene virkelig er. Artiklen handler om værdien af at udfordre status quo og se tingene fra et andet perspektiv.
DA 
EN