MAGTSYG 2:4 - Benægt, benægt, benægt.

Et psykologisk studie i magtsyge, nærmest skrevet i menneskesprog.

Relevans
Hvis din hverdag påvirkes af mennesker og mennesker med magt.

Symptom 1 af 3: Sort og hvidt
Hvis du har læst det første blogindlæg, ved du, at symptom 1 af 3 den magtsyge udviser er, at deres verdenssyn er sort eller hvidt (1:4). "Alt" er dem og os. Rigtigt og forkert. Muligt eller umuligt. Men det er "kun" overfladen af problemet.

Når vi mennesker er inficeret med magtsygens høj-effektive virus, vil vores sortering og hvide tankesæt resultere i, at vi for alt i verden ikke vil indrømme vores fejl. Der er kun rigtigt og forkert her i verden, og "jeg er i hvert tilfælde rigtig, ikke forkert". "En indrømmelse" er et nederlag, og ved nederlag "mister man jo ansigt". Følelsen af nederlag bliver altoverskyggende, og noget "man" for alt i verden bør undgå.

Vi ser det hver dag
Hvorfor kan vi nærmest dagligt se f.eks. myndighedspersoner benægte egne og hinandens fejl, til sidste bloddråbe? Hvorfor ikke indrømme fejlene, slå en streg i sandet, få fikset problemet og alle kan komme videre i livet? Det kan nogle gange være svært at følge den magtsyges logik, men der er en "logik". Om end den er "noget" anderledes og langt fra rationel, sammenlignet med hvordan alle vi andre ser verdenen.

Grunden til at f.eks. myndighedspersoner, med magtsyge, ofte fornægter realiteterne hårdnakket er, at en indrømmelse ville være det samme som at vedkende sig, hvordan "tingene" grundlæggende er i virkeligheden. Sådan tænker det sort og hvide tankesæt. Har vi først indrømmet én fejl, vil det i den magtsyges univers betyde en anerkendelse af, at "problemet" er et ægte problem. Fornægtes fejlen, er det som den magtsyge selv tror på, at nu findes den ikke.

Man fornægter det nære problem, for at undgå den præcedens indrømmelsen vil danne og have, på alle mulige andre fejl. Så hellere benægte det åbenlyse massivt, for at undgå indrømmelsen af det grundlæggende og bagvedliggende mønster. Og selvfølgelig ligger der et mønster bag: Den magtsyge var ikke anderledes i går, og bliver det heller ikke i morgen. Personen er syg - magtsyg.

1, 2, 1, 2 højre, venstre sutsko
Ligesom man ikke kan forvente, at det højre ben spænder ben for det venstre - kan man heller ikke forvente, at den ene silo i en organisation, drager den anden til ansvar. Hvis den angribes udefra vel at mærke. Backoffice medarbejderen har intet job uden sælgeren, så selvom de kan konkurrere voldsomt internt, vil de ofte stå sammen udadtil.

Dog er det helt tydeligt, at det sort og hvide tankesæt har meget trænge vilkår på et konkurrenceudsat "marked". Konkurrence betyder ofte, at organisationen vil rykke og udvikle sig, fordi de er direkte afhængige af deres relationer til deres kunder. Kunderne kan bevæge sig væk, ved at vælge en anden leverandør, få andre til at gøre det samme og derved ramme organisationens grundlæggende ønske: Omsætning. Den magtsyge har ofte (ikke altid) en besværlig karriere her.

Som blommen i et æg
Magtsyge trives langt, langt bedre i miljøer, hvor målsætningerne er ukonkrete. Det ses i f.eks. politik, hvor "passion" er centralt. Vi vælgere baserer ofte vores politiske holdninger på passion, og passion er ukonkret. Hvis "politikeren" er dygtig til at fodre vores passion, er vi ofte villige til at se bort fra de faktuelle resultater. Dette fordi politiske resultater ofte pakkes ind i fortolkninger. Oppositionen mener regeringen har begået løftebrud. Regeringen synes selv, de gør det fantastisk - og vi som passionerede disciple vil gå langt, for at bevise vores passion er konkret. Hvem har ret? Derimod: Købte Hr. Hansen sin knæoperation hos os, eller nogle andre? Det er meget mere konkret. Meget mere målbart.

Politisk ledede organisationer
Når ledelsen i en organisation er politisk, går der helt andre mekanismer igang. Når de ansvarlige er politikere, eller mennesker med et politisk kompas, åbnes sluserne op for det magtsyge menneske. Det sorte og hvide tankesæt trives bedst i et lukket kredsløb, hvor den "lovgivende magt", den "udøvende magt" og den "dømmende magt", reelt har samme ledelse, og derfor bor under samme tag. En sektor f.eks.

Når ægget er revnet
I store børsnoterede selskaber, fordi virksomhedsstrukturen er blevet så kompleks, kan den magtsyge også tage over. Er aktiekursens succes det primære fokus, kan stærkt negateret adfærd overfor andre mennesker ofte retfærdiggøresretfærdiggøre. Det resulterer i, at "man" dyrker magtsygen og ligefrem understøtter den. Konsekvensen er, at den feedback, der vinder mest indpas i virksomheden, er den, der kommer indefra. Ikke den man kæmper for, når "kunderne" kan vælge en fra.

Det kunne være et stort teleselskab, der reelt lever af at fastholde deres kunder, er blevet mest fokuseret på interne procedurer. Man glider stille og roligt ind i en fortolkning af forretningen, som værende centreret omkring f.eks. effektive IT-systemer. Teknikeren, administratoren og den IT-kyndige projektleder ser verden i sort og hvid, fordi deres fokus er teknisk orienteret, og magten glider stille og roligt over mod hvad de ser - trods kunderne - dem der leverer omsætningen, ser noget helt andet - når det gælder om at vinde deres loyalitet.

Den politisk ledede organisation kan ende i en tilstand, hvor man er helt ligeglad overfor "kundernes" verdenssyn. Det er den offentlige forvaltning eller instans, som borgerne ikke kan vælge til eller fra, der begynder at orientere sig mod eksempelvis medarbejdernes karriereønsker eller personlige overbevisninger. Dette på bekostning af den serviceopgave de oprindeligt er pålagt at varetage. "Kunden" kan hverken stemme, klage, kommunikere eller forhandle sig til at blive hørt, for kunden er for organisationens magtsyge magthavere ikke en prioritet.

Det sorte og hvide tankesæt reagerer på enkeltsager, ikke på større sammenhænge. Det er derfor, at det ofte er enkeltsager, der kan skabe offentlig opmærksomhed, der får den politiske ledelse til at reagere. De reagerer ikke for at fikse problemet, men får at få lukket "det ned", og hurtigt muligt at vende tilbage til business as usual - og samtidig vinde personligt på sagen. Pyt med sagen. "Jeg" er den vigtige.

Først forsøger den magtsyge at kvæle problemet. Virker det ikke - slår "man" stort brød op vedr. enkeltsagen, og så ser nu ud som om, at "noget" er blevet fikset. Men fordi det er en enkeltsag, så er intet reelt fikset. "Kunden" er blevet brugt til at drukne "kunderne". Nye navne, nye logoer og nye markedsføringsstrategier. Samme dyr. Ny udklædning.

De grimme sider
I et magtsygt, sort og hvidt funderet tankesæt, er alt rimelig simpelt. Den grundlæggende præmis er et verdensudsyn, der baserer sig på absolutter. Man vinder eller taber. Man er stærk eller svag. Man er dum eller klog. Den magtsyge føler at nuancerede tanker, er et tegn på manglende karakter og beslutningskraft. Ofte bliver den magtsyge voldsomt utålmodig i sammenhænge, hvor andre ønsker at se nuancerne og mulighederne. Den magtsyge bruger sin magt aktivt til at "kvæle" dem, der er nuancerede. Derfor lever de magtsyge ofte i en virkelighedsopfattelse, hvor de dagligt ser bevis for, at det de tænker og gør, er rigtigt. "Det virker jo".

Fordi der kun er én vinder, og utallige tabere i det magtsyge sind, er villigheden til at gøre alt for sejren, i deres egne øjne, en beundringsværdig kvalitet at besidde. Mennesker, den magtsyge kan få til at gøre hvad som helst, kan gå an. Mennesker der ovenikøbet villige til at gøre hvad som helst, for at sikre den magtfulde magtsyge sejren, er inde i varmen. Indtil de ikke er det mere.

Reglerne baserer sig helt simpelt på sproglige forudsætninger som: "Den kloge narrer den mindre kloge", "hvis ikke vi gør det, er der nogle andre, der gør det" og "målet helliger midlet". Det siger sig selv, at magten ofte centreres om de mennesker, som er bygget af en række personlighedstræk, der udspringer af den sort og hvide tankegangs simple absolutter.

Der findes noget langt mere effektivt
Verden er ikke sort og hvid. Det betyder også, at det sorte og hvide tankesæt, i en vis graduering, godt kan fungere, uden at det krydser grænsen for magtsyge. Men sort og hvidt tankesæt er ikke Det mest effektive.

Hvad var den reelle revolution ved smartphonen? Det sort og hvide tankesæt ville mene noget i retning af: "Telefon, browser og iPod samlet i én enhed." Det er sandt, det var bestemt en del af revolutionen. Men der skete alt muligt affødt af dette. Musikindustrien blev påvirket. Vores livstil blev påvirket. Teleselskaberne blev påvirket. Kameraindustrien blev påvirket, og sådan kunne vi blive ved.

Det den magtsyge ofte mangler, er den empatiske evne til at beskæftige sig med hvordan "vores" idé, produkt, ydelse eller adfærd påvirker andre - hele vejen rundt. Det sorte og hvide tankesæt er ofte kortsigtet, ikke nødvendigvist uintelligent.

Det sort og hvide tankesæt alene gør ikke et menneske magtsygt, både symptom 2 og 3 af 3 skal også i spil: Arrogance og narcissisme. Men kortsigtet tankegang og absolutter er ofte et afgørende bevis for magtsygen.

I erhvervslivet, i omgangen med hinanden (mennesker), i venskaber, i kærlighedsforhold og i forælder/barn-relationer, er den mest effektive tilgang nuancer. At lytte og tale. At mærke og tænke. At elske og trække sig. At nyde og at give. At træde tæt på og tåle afstanden. At give og tage plads.

Sammensuriummet af dette er opmærksomhed. At se sine kunder, sine medarbejdere, sine venner, sine børn, sin elskede og sine borgere tydeligt. Magtsygen kvæler mennesker og nærer monsteret.

Med ønsket om din frihed.

Christian Campbell