Lomme-filosoffer og smagsdommere

Bevæbnet til tænderne med lomme-filosofier, dameblads-logik og "alle-har-deres-egen virkelighed-mindsettet", går mennesker ud i verden og agerer meningsdannere, smagsdommere og "professionelle"! Men hvor blev respekten for faglighed, etik og andre menneskers liv af?

Og inden du går op i limningen, så læs lige det her med så åbent sind, som det overhovedet er muligt! Hvis det rager dig, selvfølgelig.

Jeg vil godt starte med at sige, at denne tekst handler om at sætte tanker i gang - ikke at diskutere, om det ene eller det andet er sandt!!!

Forestil dig
Efterårsvinden flår taget af din villa, og du havde sendt skovtillet dig, at tagesten kunne flyve så langt væk. Du ringer til en tømrer, som giver et tilbud på at reparere taget igen. I bokser lidt frem og tilbage på prisen - bliver enige, og arbejdet går i gang.

Hvornår er det du farer ud af huset, konfronterer håndværkerne, og holder dem ansvarlige for vinklerne på spæret, som du passioneret diskuterer, fordi du har læst 4 udgaver af Silvans "gør det selv avis" (hvis de har sådan en, altså)???? Og måske taget et "gør det selv kursus" i hvordan man ligger klik-gulv.... Bevares.

Det giver jo ingen mening
Jeg håber det billede er totalt absurd for dig, og på grænsen til det latterlige. Ikke dets to mindre er det lige præcis sådan det er, alt for ofte, når vi taler om menneskes psykologi. Psykologi er blevet alle mands(kvinde) eje, og kampen om psyken repræsenterer nogle af de mest væmmelige sider af menneskets natur.

Lad mig forklare
Du og en anden har en konflikt - det er måske usandsynligt, men lad os lege lidt med eksemplet J Du ser situationen ud fra din vinkel, og den anden ser situationen ud fra sin vinkel. Det er lige til! Men her kommer en af de vildeste fejltagelser, vi overhovedet begår. Vi påstår, at du og den anden har hver jeres virkelighed. I har ingen virkelighed, kun hver jeres fortolkning af noget, som ingen rigtigt har overblikket over. Det er meget mere præcist at sige, at jeg begge har hver jeres opfattelse af virkeligheden, og den her skal du måske være åben overfor? Der er altid en masse ting, du ikke forstår?!!!!

Når mennesker lykkes eller fejler, er der langt mere på spil, end en eller anden oversimplificeret og matematisk tilgang til psyken. I kan begge rykke jer, lære og undersøge nærmere. Måske er jeg ikke interesseret, men det laver ikke om på, at hverken du eller den anden har SANDHEDEN. Møder vi andre ud fra en fordomsfuld eller nysgerrig livsfilosofi, er det ret afgørende for de resultater, vi producerer.

Jeg kan forstå, at jeg mener det jeg mener, fordi jeg er mig - det er det!!!
DU kan forstå, at du mener det du mener, fordi du er dig - det er det!!!

En lille detalje, der gør en kæmpe forskel - FOR DIG!
Mennesker har ikke hver deres sandhed eller virkelighed. Vi har hver vores fortolkning af sandheden - det er at bedrage os selv, at bruge ordet sandhed eller virkelighed, om den måde vi opfatter verdenen på. Vores fortolkninger kaldes til dagligt overbevisninger, når vi bliver så forelsket i dem, at vi lever med dem, som om de var sandheden.

Og når vi er ved overbevisningerne. Hvad er de bygget på? Min Mors generation sagde ofte: "De kloge siger.....", og det var deres lidt neurotiske tilgang til, at pådutte andre deres overbevisninger. I dag er det mere selv-smagende: "JEG mener, JEG synes, Mig, Mig, Mig og Mine meninger". Om indpakningen er den ene eller den anden generations-tendens, er egentlig ikke så afgørende. Det afgørende er, at vores fortolkninger i alt for mange situationer, reelt er baseret på videns-kvalitet, der er illustreret i mit "Silvan avis" eksempel.

Fælles menneskeligt er det dog, at vi ofte virkelig finder svinehunden frem, når vores overbevisninger udfordres. Vi slagter hinanden (både fysisk og mentalt), "blot" for at bevise, at VI har sandheden - os alene, herske.

Selv ukrudt vokser
Men er det i bund og grund ikke derfor vi vokser, når vi rent faktisk vokser? At vi møder mennesker, der synes noget andet end os selv? Når vi formår at assimilere det de repræsenterer, og herved ekspandere os selv og vores meninger? Altså udvider vores personlige kapacitet, fordi der netop er kommet noget andet til, end det vi allerede indeholdte inden? Jo det er, vi vokser!

Alt det vi allerede ved, og alle vores personlige erfaringer, er vi afhængige af. Jeg siger ikke, at vi skal slippe det. Jeg siger, at vi skal bruge det nysgerrigt - at vi skal bruge det konstruktivt. Så hvis du møder mennesker, der f.eks. tænker noget andet end dig politisk, så betyder det ikke, at DE er forkerte og DU er rigtig. Fordi du læser en tekst, betyder det ikke, at du kender hele sandheden om afsenderen. Fordi du har en chef, betyder det ikke, at du har gennemskuet hans/hendes sande natur. Fordi du har læst lidt bøger på universitetet, så betyder det ikke, at du har forstået universets grundlæggende principper. Fordi du bliver provokeret, så betyder det ikke du SKAL spionere med ILD!!!!

Vi kan sige udfordre, uden at svine til
Vi har brug for kant - vi har brug for udfordringer mentalt, for at vokse som mennesker. Vi har brug for det konforme, det strømlignede, det dogmatiske og det boheme tænkende menneske. Vi har brug for nuancer, hvis vi ikke skal rådne op i os selv.

Jeg gider i hvert tilfælde ikke at have stående på min gravsten: Her ligger et evigt bittert menneske, der altid havde ret. Og har du lyst til at sælge den imod mig her, så kørt frisk - men lytte til dig, kommer jeg i hvert tilfælde ikke til.