Hvordan gik Amazon.com fra at være en online-hobby-bogbutik til at ”eje fremtiden”? Hvordan gik Apple fra at være ”just another tech-company”, til at diktere hvordan vi forvalter 50% af vores opmærksomhed, på daglig basis?
Provokation
- Kender du ”nogen” som ved alt muligt intelligent, men ikke evner at handle i overensstemmelse med deres viden?
- Har du hørt om ”folk”, der hopper over hvor gæret er lavest, ikke fordi de er supersmarte, men fordi de dovent improviserer?
- Har du læst artikler om mennesker, der ikke vil udfordres men blot tales efter munden?
Kunsten at være original og fornægte copy-cat paradigmet beherskes reelt kun af få virksomheder: De få der ”risikerer” at gennemgå en helt konkret proces, som ikke ret mange tør ”kaste sig ud i”. Business-as-usual tankegangen forfører de fleste af os til at prøve at kopiere hvad Amazon gjorde, fremfor at forstå de grundprincipper de dominerer deres markeder med. Jeg siger: Lær de principper at kende, og brug dem effektivt til at dominere eget marked med.
Hvilke principper? Jeg har givet et hint med de 3 spørgsmål herover – men der kommer meget mere her.
Det er ikke for alle
Nogle af os synes, det er fint blot at være med. Det handler ikke om at vinde. Vi har det fint med at ligge midt i feltet, og så længe at vores indsats ikke bringer os til ”øretævernes holdeplads”, er vi egentlig godt tilfredse. Er det godt, dårligt eller noget helt andet er ikke relevant. Det relevante er, at denne her artikel ikke henvender sig til dem af os, der har det sådan.
Derimod er den for os, der nogle gange må vi leve med, at vi ligger midt i feltet. Vi arbejder selvfølgelig altid målrettet på at avancere. Denne her er til dem af os, der ser verden sådan her (ca.): Når nu ”jeg” alligevel bruger min tid på det her, så stræber jeg (virksomheden) efter at være den bedste af alle. Intet mindre. At være original og gøre op med copy-cat paradigmet betyder kort sagt, at vi vælger at tænke tanker og handle på de ting som ”de andre” derefter kopierer, ser op til og ønsker de havde gjort. Det betyder, at når det regner på os, så gør ”de andre” alt for, at det drypper lidt på dem. Denne her er til dem, der skaber regnen.
Business-as-usual
Det er nu meningen, ifølge normen, at jeg skal analysere Amazon.com’s og Apple’s succes, linke det til mit eget GENNEMBRUD NU™ System og love dig, at hvis ”du slikker mig lidt på ryggen”, så bliver jeres virksomhed gennembrud-kometen over dem alle (Kan du høre den højt pumpede og opløftende rock-musik i baggrunden?). Så det vil jeg ikke gøre.
Vi skal bryde med normen i denne her artikel. Vi skal udfore den søvndyssende business-as-usual succesformular som alle ”de andre” følger, og have en direkte og ”non-bullshit” samtale. En samtale om hvordan ”principperne” kan løfte dig/jer til at avancere i feltet – uanset hvor fantastiske eller håbløse I allerede er. Det er stadig ”sjovere” at have vundet 19 gange, end at have været: 3, 5, 9, 7, 1, 2, 11 osv.
Hvad bør udfordres?
- Mennesker generelt har en forventning om, at andre skal kunne rykke dem og deres forretning, uden at de selv bliver holdt fast. Hvis man tænker lidt over det, så er det noget paradoksalt: ”Du skal rykke mig, men du må ikke trække i mig, skubbe til mig eller på andre måder bevæge mig – det skal komme indefra mig selv”….. …… .. … ?
- Mennesker har generelt en forventning om at 99% business-as-usual skal give 50% revolution, resultater og banebrydende forandringer.
- Mennesker har generelt en forventning om, at hvis ”de andre” ændrer sig, så bliver ”det hele” meget bedre.
- Mennesker har generelt en forventning om, at den information de får lige nu, er den samme information de allerede har, bare pakket ind i nyt papir.
Forventninger og fordomme er i tæt familie med hinanden. De får os til at se verden på en bestemt måde, som generelt blot skal bekræfte os, i at det vi allerede tænker, siger, føler og gør er tilstrækkeligt. Men det er det ikke, og vores fjende nummer et er tendensen til at vende det blinde øje til: Ofte erkender vi end ikke, hvordan vi reelt tænker, taler, føler og handler i hverdagen. Vi er blinde for egen succes- og fiaskoformular.
Der kan vi mødes
Det er i bund og grund ret simpelt. Samtidig er det kompleks at handle på: En virksomhed bliver aldrig mere succesfuld og original, end hvad dem der arbejder der evner at udføre. Den er ikke længere. Når vi er endt det mentale sted, hvor vi ikke udfordrer dette faktum, begynder vi at zombieagtigt kopiere de andre. Det kan være alt: Hvor vi køber IT udstyr. Hvor vi finder vores kunder. Hvad der står i vores folder og hvor vi producerer vores produkter. Det er sådan lidt ådselæderagtigt: De andre fanger og nedlægger byttet. Jo jo, vi spiser da ”kød”, men det er unægtelig et lidt halvfordærvet måltid.
Skal jeg komme håbløsheden lidt i møde, så skal vi selvfølgelig ikke vende hele verdenen på hovedet, for at mestre kunsten af være original og fornægte copy-cat paradgimet. Vi skal turde at udfordre den lille del af vores forretning og marked, som vil give størst muligt effekt. Det er lige præcis her, vi kommer til kernen af artiklen her: Den gennemsnitlige virksomhed søger konstant at finde ”formularen”, der kan bære ”successen”. Vinder-virksomheden udvikler konstant formularen, velvidende om at bevægelse er formularen.
Reklame, reklame
gennembrud.nu tilbyder dynamiske og virkningsfulde processer til målrettede virksomheder, der ønsker usædvanlige resultater. At vinde er nu engang i sin natur usædvanligt – spørgsmålet er, hvad det er I ønsker at vinde? Den anden ting er, at denne konstante bevægelse ikke kommer af sig selv. Derfor ryster jeg posen og udfordrer status quo sammen med jer, for at stillet de “svære” spørgsmål, og handle på de svar, der dukker op.
Få meget mere information her.
Giv mig et kald på 53 53 52 00.