Jeg har haft et langt udviklingsforløb hos The Muunnos Company, og kan varmt anbefale Christian og hans tilgang til organisationsudvikling. Vi har i processen arbejdet med både organisation og ledelse.
Vi har i den grad fået nye indfaldsvinkler til forretningsforståelse i en offentlig kontekst, som har givet, både medarbejdere og ledelse, anderledes tilgange til opgaveløsningen. Herudover har ledergruppen arbejdet massivt på den personlige udviklingsplan, hvor vi i høj grad, er blevet udfordret på vores handlemønstre, og de bagvedliggende årsager.
Netop processen "Tanker - følelser - ord - håndtering" er nøglebegreber Christian opererer med, og som i sin simplificering sætter "dig" på en massiv udviklingsrejse, med Christian som kyndig guide.
Hvis du virkelig ønsker personlig eller organisatorisk udvikling, som også kan ses på resultatsiden, er dette et suverænt koncept, som i den grad kan udfordre vante tankemønstre, og fastlåste handlinger.
Det er nu et år siden vi afsluttede vores proces, og vi høster fortsat frugterne. Det ses bl.a. Ved ny tilgang til forretningsforsåelse (særlig i en offentlig kontekst), flere indfaldsvinkler til indsigt i organisatoriske processer, samt udvidet kendskab til psykologiske aspekter ved forandringsledelse.
Jeg kan helt klart anbefale Christian som en fremragende provokatør og udviklingskonsulent, og hvis du går "All in" i processen, vil det uden tvivl have et positivt afsæt i din organisation.