Er succes virkelig ikke risikoen værd?

Vidste du at (En risiko er det negativt ladede ord, der angiver sandsynligheden for, at en aktion (håndtering) ikke fører til det ønskede eller forventede resultat. Risiko er overvejende det modsatte af en chance, selvom mange i dag fejlagtigt bruger ordet chance om noget der reelt burde kaldes en risiko. wikipedia)

1000 gode muligheder
Det er "skræmmende" nemt at sige alt det rigtige. Det er relativt ukompliceret at tænke noget smart. Der er 1000 gode muligheder og ikke mindst et væld af "gode forslag" til, hvad "man" burde gøre. Emnet er underordnet!

Som Wikipedia så fint formulerer det; "risiko betyder, at der er en reel mulighed for at fejle", og hele essensen af smagen ved succes er, at vi har overvundet en risiko. Uden "bævrende hjerte og rystende knæ", er succes så tæt på udelukket, som vi overhovedet kan komme.

Det er ikke en gyser
Det er med godt hjerte, jeg siger dette; "hold nu op hvor har jeg ofte hørt folk sige"; "Men Christian, jeg kender en der gjorde sådan og sådan, og han var altså ikke bange" eller; "Jo jo, men JEEEG holder mig til disse principper her og jeg har opnået bla bla bla" Bævrende hjerte og rystende knæ betyder ikke bange, som når vi ser en gyser, eller hvis vores fysiske liv er i fare. Det er en taleform der udtrykker, at vi skal betræde nyt land for at få succes.

Det der kendetegner, stort set alle af de ovennævnte personer er, at når vi kommer indtil kernen, fokuserer de på enkeltresultater de har opnået, ikke succes!

Succes handler om balance
Når jeg taler om succes, så ved jeg, at du sagtens kan være en nar, og have massere penge. Være menneskeklog men på sultens rand, eller hyper intelligent og helt alene. Succes handler ikke om et enkelt resultat, som du har købt med din sjæl, eller en visdom, hvor prisen er, at du har svigtet dine børn. Succes er at nå frem og have betalt en acceptabel pris - det handler helt grundlæggende om balance.

Vidste du at (Begrebet Succes kommer fra latin suc'cessus, der betyder fremgang, wikipedia).

Det er simpelthen passé
Et rigtigt godt spørgsmål at stille sig selv, tyv stjålet fra filmen "American History X" er; "Det du har gjort, har det givet dig et bedre liv?" Tiderne hvor vi går på arbejde, og påstår at hvem jeg er privat ikke skinner af på jobbet og omvendt, er passé. Og når folk så alligevel insisterer, og vi finder ud af at private ikke hænger sammen, ses logikken lige pludselig - og så er 25 år under denne formular ikke en fordel.

Vi mennesker har en underlig evne. Vi kan lyve så meget for os selv, at vi virkelig tror på løgnen. Vi ved alle, at vi virker sådan, og alligevel kommer vi til at leve efter, at det vi tænker er SANDHEDEN!

Lige før succes sker der noget interessant
Det er som om, at der lige før successen bryder igennem sker noget interessant... en eller anden, våger sig til at bryde "sandheden", træde ud af den og gøre noget andet. Om det er stort eller småt er ligegyldigt. Det vigtige er, at det er et grundelement for forskellen mellem resultater og succes.

Vi kan fejlagtigt tro, at arbejde kun handler om resultater. Det forholder sig ikke sådan! Hvis du som leder har 25 ansatte under dig, og arbejder på deres succes frem for udelukkende deres resultater, vil medarbejder omsætningen øjeblikkeligt forbedres. Der er flere resultater i succes, end i jagten på resultatet alene.

Så vil nogle argumentere med; "at her hos os bliver folk længe" - okay, er det så en fordel eller ulempe? Jeg har set begge dele. Succes handler om at turde lytte til andre. Virker det jeg gør, eller virker det ikke?

Vidste du at (Omsætning refererer indenfor regnskabsvæsen til en virksomheds salg målt i det enkelte lands valuta. Omsætning byder på to problemer - hvornår den indregnes og med hvilken værdi. I praksis indregnes omsætning i de fleste virksomheder i takt med afsætningen defineret som levering (risikoens overgang). Wikipedia)

Er succes noget for dig?
Succes er spillets regler, og essensen er balance. Balance mellem investering og profit, mellem indlæring og håndtering, mellem optimisme og realisme og ikke mindst mellem hovedet og hjertet. At træde ud på nyt land og skabe succes, er det ikke risikoen værd?

Hvis dit ønske som sælger, leder eller forretningsudvikler "bare" er resultater - så er gennembrud.nu ikke noget for dig! Er du til succes derimod, vil jeg invitere dig til, at give dig selv et Face-2-Face forløb hos mig.

Del indlægget:
Christian Campbell

Christian Campbell

Grundlægger & Business Provocateur

Christian Campbell er en dansk-britisk psykoterapeut, forfatter og iværksætter. Han er kendt som Business Provocateur og hjælper virksomheder over hele verden med at opnå ekstraordinære resultater. Christian er forfatter til "Business Unusual" og er en førende autoritet inden for virksomhedstransformation. Hans unikke blanding af psykoterapeutisk ekspertise og forretningserfaring fra den virkelige verden gør ham til en efterspurgt rådgiver og tankeleder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen med vores nyhedsbrev, som udkommer 5-6 gange om året! Hver udgave er spækket med hurtige indsigter og tankevækkende ideer, der er designet til at inspirere dig til at tænke ud af boksen. 

Uanset om du søger nye perspektiver på aktuelle forretningstendenser eller blot er på udkig efter en gnist af kreativitet, tilbyder vores nyhedsbrev værdifuldt indhold, der sætter gang i innovationen og giver brændstof til din professionelle rejse.

Bliv en del af vores fællesskab af fremsynede tænkere, og gå aldrig glip af en mulighed for at løfte din tænkning. Tilmeld dig i dag, og begynd at modtage din dosis inspiration direkte i din indbakke!

Relaterede indlæg

Vækst? Nej, ellers tak.

Vækst, Lederskab, Salg

11. november 2024

Vækst? Nej, ellers tak.

Forleden havde jeg en samtale med en potentiel kunde, og jeg kunne mærke, at deres virksomhed havde et uudnyttet potentiale for endnu større succes.

...
Bag lukkede døre vinder vi

Vækst, Lederskab, Provokation

7. november 2024

Bag lukkede døre: Lektioner fra 20 år som strategisk rådgiver og forretningsprovokatør på 3 minutter.

I løbet af de sidste to årtier har jeg som strategisk rådgiver og Business Provocateur været førstehåndsvidne til, hvad der adskiller sande ledere og vindende organisationer fra resten.

...
da_DKDA

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen med vores nyhedsbrev, som udkommer 5-6 gange om året! Hver udgave er spækket med hurtige indsigter og tankevækkende ideer, der er designet til at inspirere dig til at tænke ud af boksen. 

Uanset om du søger nye perspektiver på aktuelle forretningstendenser eller blot er på udkig efter en gnist af kreativitet, tilbyder vores nyhedsbrev værdifuldt indhold, der sætter gang i innovationen og giver brændstof til din professionelle rejse.

Bliv en del af vores fællesskab af fremsynede tænkere, og gå aldrig glip af en mulighed for at løfte din tænkning. Tilmeld dig i dag, og begynd at modtage din dosis inspiration direkte i din indbakke!