9 powerfulde dage til personligt gennembrud
Dagens ord:
Alt hvad vi kan er startet med at være svært, og vi har derfor øvet os på det. Stort set alt har været forbi vores bevidsthed og via gentagelser (at vi øver os) ender det i det ubevidste, som en vane. At have lavt selvværd er hårdt arbejde, man skal tanke, tale, føle og handle på helt bestemte måder, og til sidst bliver det en vane.
Vaner gør os trykke – også selvom de er destruktive og hele pointen med vores nye ceremoni er, at den skal være med til at plante nye konstruktive vaner. Vaner der løfter os…… hæver os……. Og netop fordi det er ”et vane brud” kan det være super udfordrende. Det kan føles akavet, kluntet og falskt.
Hvis du ryger kender du allerede en masse til ceremonier – sammen med kaffe følger en cigaret, og sammen med det følger en telefonsamtale – hyggen er nu optimal! Hvis du overspiser kender du ligeledes meget til ceremonier. Sammen med tv følger is, og sammen med is mørk chokolade, hyggen spreder sig.
Den indsats din nye ceremoni kræver, er ikke anderledes end det du allerede gør. Det eneste er, at du starter forfra, altså med at bygge nye vaner og de skal forbi bevidstheden, hvor al begyndelse er svær, men herre gud – jeg ved du kan……
I dag starter vi processens 3 sidste dage, som alle handler om vores delmål. Rigdom, familie, drømme jobbet osv. Og det er MEGET vigtigt, at du indstiller dig på at implementere de sidste dages opdagelser i din fremtidige måde at gå efter dine delmål på.
gennembrud.nu konceptet handler om proces. Det betyder at konceptet virker, når du bruger det, ikke fordi du ved hvordan det virker. Derfor er en vigtig del af rejsen at "løse" dagens opgave. Rigtig god fornøjelse.
Praktisk viden:
Du skal bruge noget på at skrive på og med. Virker en blok for dig er det fint, er det din bærbare er det fint. Dog skal du have dette med dig, i nærheden, de næste 9 dage.
Det bedste du kan gøre er, ikke at censurere dine tanker, men holde dig til at skrive det ned, som umiddelbart falder dig ind. Det er godt at have tillid til, at dit ubevidste fortæller dig det du skal vide, og ikke allerede fra start sortere i hvad du synes passer eller ej.
Introduktion til dagens opgave:
Hav dine opgaver fra de andre dage ved hånden, det er meget vigtigt at du bruger de informationer derfra i dagens opgave. Du skal til at sætte konkrete delmål, og det er super vigtigt, at du holder fast i det der gør dig lykkelig som menneske, dine visioner, din nye måde at kommunikere på, og fastholder disse ved at udføre din nye ceremoni.
Succes er faktisk relativ ukompliceret, men prisen vi betaler for den er ofte alt for høj. Vil du være rig, kan du blive det ved at være benhård på penge og arbejde ekstremt hårdt – du skal nok nå frem. Men hvad koster det? Et par ægteskaber, kontakten til dine børn, dit helbred osv.? Vi glemmer at succes, som ikke kan deles er værdiløs.
HUSK: et gennembrud handler om at du når frem, og konceptet starter altså med at vende tankerne 180 grader. Derfra bruger vi disse nye billeder til at skabe en ny retning til vores fremtid. Derfra søger vi vores målsætninger frem for at opfinde dem, og så går vi ud i verden og fortæller om det. Når vi har gjort det, begynder vi at prioriterer vores egen indsats og forholde os til, hvordan negative træk kan bruges konstruktivt. Derfra arbejder vi al den nye viden ind i vores hverdag ved at skabe nye, powerfulde ceremonier i vores liv. Når dette er klart for os, begynder vi at putte vores delmål ind i maskinen.
Dagens opgave:
Kig på dit liv. Vælg et område ud du vil arbejde med. Det kan være økonomi, forhold, børn, rejser – du vælger. Det eneste krav er, at det er vigtigt for dig. Brug dagen på at bryde dette helt ned i små bidder. Hvor mange penge vil du tjene, hvornår, på hvad? Er det en ny kæreste; hvad skal han/hun indeholde, hvilke værdier osv.
Gå ikke længere i dag end at definere sole klart, hvad dit delmål er, og så detaljeret som det overhovedet er muligt.
Det er processen der tæller langt mere end resultatet.
God fornøjelse!