9 powerfulde dage til personligt gennembrud
Dagens ord:
Nu ved vi hver især meget mere om:
1. Hvad der gør os lykkelige.
2. Vi ved hvordan dette kan visualiseres i nutid, altså hvilket ”eventyr” vi kan læse igen og igen.
3. Hvad vi kan lide ved de andre, og hvad vi ikke er så pjattet med hos os selv.
Det har i virkeligheden givet os 3 andre MEGET vigtige informationer:
1. Et værktøj der hjælper os med at vælge. ”Kan jeg på en eller anden måde, få det der gør mig lykkelig ind i dette (Den udfordringen eller valg osv. du står med)? Ja eller nej, betyder gør det eller lad være!
2. Et on-going mantra. Vi skal alle hver især dyrke denne historie, læse den, udvide den og på den måde bruge visualiseringens kunst praktisk. Den vil 100% virke, hvis du holder fast.
3. Vores reelle målsætning. Det vi kan lide hos andre skal ”trækkes hjem”. Det er dine øjne der ser disse kvaliteter hos de andre, de er derfor i virkeligheden dine – du skal nu acceptere dem som dine, arbejde med dem og rumme at dette arbejde er din AUTENTISKE målsætning. De sider du ikke kan lide ved dig selv, er noget du skal forholde dig til. Målsætningen her er, at du fremover ikke forholder dig passiv. Så hvis det var din krop f.eks., du ikke kunne lide ved dig selv – ja, så er din målsætning at gøre noget ved den. Var det din måde at behandle dine børn på, måden du er din mand/kone utro på – gør noget ved det. Disse 2 sider af dig, er dine reelle målsætninger.
gennembrud.nu konceptet handler om proces. Det betyder at konceptet virker, når du bruger det, ikke fordi du ved hvordan det virker. Derfor er en vigtig del af rejsen at "løse" dagens opgave. Rigtig god fornøjelse.
Praktisk viden:
Du skal bruge noget på at skrive på og med. Virker en blok for dig er det fint, er det din bærbare er det fint. Dog skal du have dette med dig, i nærheden, de næste 9 dage.
Det bedste du kan gøre er, ikke at censurere dine tanker, men holde dig til at skrive det ned, som umiddelbart falder dig ind. Det er godt at have tillid til, at dit ubevidste fortæller dig det du skal vide, og ikke allerede fra start sortere i hvad du synes passer eller ej.
Introduktion til dagens opgave:
Indtil videre har vi arbejdet med vores egne tanker, som er dem vi påvirker os selv med. Nu skal vi til at skrue op får den nye påvirkning, de nye punkter – og vi skal have vores omverden til at hjælpe os. Dette gøres ved at forholde sig til dem måde vi kommunikere på.
Tankerne er på indersiden og påvirker os – ord stimulerer andres sanser end vores egne, får andre sat i bevægelse og er derfor en katalysator, der losser vores tanker bagi og skruer helt op for manifesteringen at det vi tænker – både det gode og det dårlige.
HUSK: et gennembrud handler om at du når frem, og konceptet starter altså med at vende tankerne 180 grader. Derfra bruger vi disse nye billeder til at skabe en ny retning til vores fremtid. Derfra søger vi vores målsætninger frem for at opfinde dem, og så går vi ud i verden og fortæller om det.
Dagens opgave:
En person, som kan alt det du så som konstruktivt hos de andre – hvordan taler han eller hun? Hvordan kommunikerer sådan et menneske? Hvad vælger de at sige og hvad vælger de ikke at sige? Leg med den, hyg dig, og husk – det er processen der tæller langt mere end resultatet.
God fornøjelse!