Det er helt åbenlyst for os alle efterhånden, at vi nogle gange ”regulerer” vores arbejdsmæssige indsats på måder, der bestemt ikke er livsforlængende, og at dette ofte bevirker, at vi tjener penge med vores liv og førlighed som indsats. Men hvis vi lader den del af historien ligge et øjeblik og ser på, at den måde vi laver business på rent faktisk dikterer hvordan vores liv generelt ”udvikler” sig – ja, så kan der hurtigt komme en række tankevækkende idéer på banen.
Nu når vi er der (Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger blandt andet sammen med udskillelsen af især adrenalin og kortisol. Det er dokumenteret at langvarig stress kan skade hjertet og blodkredsløbet (adrenalinet), og der er øget risiko for alvorlige infektionssygdomme og kræft (kortisolen). Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed og gammelmandssukkersyge. Stress kan gøre den stressede trist og i værste fald deprimeret. Stress kan også gøre os gamle før tid, da en del stressrelaterede sygdomme er forbundet med aldringsprocessen, som har noget med stoffet interleukon-6 (IL-6) at gøre. Dette stof påvirker immunsystemet.)
Du er hvad du dyrker
Som vi alle godt ved, har verden åbnet sig kraftigt op igennem de sidste få årtier. Det har haft mange forskellige bivirkninger, som vi aldrig kommer til at overskue helt. Men én ting er helt sikkert – vi har kun set toppen af isbjerget. I dette kapløb har vi længe haft en klar selvopfattelse i Danmark og i resten af Europa – at vi leverer brain-power og østblokken samt asien leverer billig arbejdskraft og omkostningslav produktion.
Det er dog allerede en MEGET forældet virkelighed, hvor bl.a. både Kina og Indien overhaler USA i antallet af Phd studerende om året, og de 3 største vækstbrancher i Danmark ikke ville kunne overleve uden det globale marked. Igennem de seneste 10 år har de tre vækstbrancher; IT og Vindmøllebranchen samt lægemiddelindustrien, øget Danmarks eksport med over 40 mia. kr. Samtidig finansierer de tre brancher 50 procent af al den private forskning og udvikling, der foregår i Danmark i dag. Den viden, vækst og værdi, de tre vækstbrancher skaber, er med andre ord en væsentlig forudsætning for fortsat velstand og velfærd i Danmark.
Så hvad er det i virkeligheden vi dyrker for tiden, og kan vores nuværende levestandard tåle, at vi holder fast i forældede konkurrencefordele? Hvis jeg var fra Kina eller Indien ville jeg sidde og hygge mig, imens jeg kunne se konkurrenten diskutere ferieplanlægning, 10 eller 11,50 kr. lønforhøjelse i timen og være deprimeret over ikke at have det nyeste skrig indenfor samtale køkkener, og midt i det gav mig plads til at ”stjæle” fremtiden…… det må være super motiverende at iagttage os udefra og ind.
Så hvad er det vi dyrker, og er vi i virkeligheden interesseret i ”høsten”?
Kina (På grund af landets meget store befolkning og kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling bliver Kina ofte anset for at være en kommende supermagt. Det er verdens fjerdestørste økonomi (i 2006 tal). Kina er også permanent medlem af FN’s sikkerhedsråd og medlem af APEC. Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af stål og beton og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens produktion af hver.[11] Det er også verdens anden største importør af råolie. Hvis man kigger på alle produkter, er Kina den tredje største importør og den anden største eksportør i verdenen.)
Vi har et valg og vi bruger det allerede
I Danmark har vi indtil videre den luksus at kunne sige; ”penge er ikke alt!” Spørgsmålet er, når vi rammes af den samlede Europa-gæld, og Kina og Indien samtidig konkret beviser, at de for længst har overhalet os på brain-power via uddannelse og åbne mindsets, om vi stadig kan tillade os denne luksus? Personligt tror jeg det ikke, men det vil tiden jo uden tvivl vise.
Jeg forstår ikke vores manglende økonomiske sult som folkefærd, vores Jante-forherligende liguster-snak og vores ”det går jo nok” adgang til enhver problem stilling. Et vigtigt element for at vinde en 100 meter er, at man overhovedet gider begynde at løbe, og det er faktisk okay at der findes mennesker der gider at løbe stærkt, og måske kunne vi alle vinde lidt ved at begynde at heppe lidt på dem!
Jeg er ”spændt” på at se hvad der sker i fremtiden, når alle luksus-ungerne kommer på arbejdsmarkedet, med deres ”verden handle om mig alene” attitude og ”entitlement-mentalitet” – hvad kommer der til at ske? Skal vi gå på røven før danskhed kan blive at indgå i sammenhængen både lokalt og internationalt, med egne fordele og ulemper, eller skal vi helt udover kanten, hvor vi ukritisk må løbe efter ”de andres dagsorden” for overhovedet at have en chance for at være med. Hvis vi vil det, har vi faktisk stadig fordele – skal vi miste dem før vi reagerer?
Med ønsket om vores alle fremtidige succes
Christian Campbell
EN 
DA